Den nye Zebra sock giver lidt ekstra konstrast til dit næste projekt. Med den særlige spinding af sorte og hvide tråde får farverne nogle seje sorte striber at spille op ad, som giver et spændende garn at strikke med.
Feddene er farvet i små “micro-batches” af fire. De viste fed på billedet er repræsentative for farvningen, men er ikke nødvendigvis det/de fed du som køber modtager. Variationer af farve-intensitet kan forekomme og må anses for at være en del af charmen ved håndfarvet garn.
Garnet er håndfarvet af mig med syrefarver i min lille enmandsproduktion på Frederiksberg. Jeg har fokus på bæredygtighed igennem alle processer af farvningen og køber kun garn som er dyreetisk i orden. Garnet er nænsomt håndvasket med allergi-venlig uldsæbe efter farvning og burde ikke smitte af. Det anbefales dog alligevel at vaske dit strik sjældent og i køligt vand – så holder både farver og fibre længere.