Et nyt og nuttet alpakkagarn som selvfølgelig skal prøves!
Med et micron tal på 18 eller mindre er klassen “super baby alpakka” (også nogengange kendt som royal alpakka) det blødeste alpakka du kan få.
Det er afsindigt lækkert, fint og luksuriøst, og det er enormt let og luftigt. Selv om det med sine 150m/50g er indenfor den vægtklasse der kaldes “sport weight” så det fylder på pindene som et tykt DK garn. Derfor kan du også komme ret langt med forholdsvist få nøgler og store pinde.
Feddene er farvet i små “micro-batches” af fire. De viste fed på billedet er repræsentative for farvningen, men er ikke nødvendigvis præcis det/de fed du som køber modtager. Variationer af farve-intensitet kan forekomme og må anses for at være en del af charmen ved håndfarvet garn.
Garnet er håndfarvet af mig med syrefarver i min lille enmandsproduktion på Frederiksberg. Jeg har fokus på bæredygtighed igennem alle processer af farvningen og køber kun garn som er dyreetisk i orden. Garnet er nænsomt håndvasket med allergi-venlig uldsæbe efter farvning og burde ikke smitte af. Det anbefales dog alligevel at vaske dit strik sjældent og i køligt vand – så holder både farver og fibre længere.