Mit yndlings fingering weight garn når det er blødhed jeg går efter. Mohairen er spundet med i garnet og er ikke “børstet” for maximalt fluff effekt, sådan som vi er vant til med mohair garner generelt. Garnet har dog stadig en fin “halo” som vi mohair-fans elsker. Mohairen giver også en glans i garnet som snildt kan måle sig med forskellige silke/merino blandinger, men uden silkens nogen gange lidt tunge “drape”. Jeg elsker dette garn til toppe, undertrøjer og lette bluser der bæres direkte mod huden, men det vil også være velegnet til fine sjaler og tørklæder.
Feddene er farvet i små “micro-batches” af fire. De viste fed på billedet er repræsentative for farvningen, men er ikke nødvendigvis præcis det/de fed du som køber modtager. Variationer af farve-intensitet kan forekomme og må anses for at være en del af charmen ved håndfarvet garn.
Garnet er håndfarvet af mig med syrefarver i min lille enmandsproduktion på Frederiksberg. Jeg har fokus på bæredygtighed igennem alle processer af farvningen og køber kun garn som er dyreetisk i orden. Garnet er nænsomt håndvasket med allergi-venlig uldsæbe efter farvning og burde ikke smitte af. Det anbefales dog alligevel at vaske dit strik sjældent og i køligt vand – så holder både farver og fibre længere.