Et vildt og sjovt effekt garn der kan give dit projekt lidt ekstra kant og spræl. De små tykke dutter og de tynde krøllede passager gør hver maske til en oplevelse! Garnet er blødt og bouncy og tager rigtig godt imod farverne så resultatet bliver et levende og legesygt udtryk.
Feddene er farvet i små “micro-batches” af fire. De viste fed på billedet er repræsentative for farvningen, men er ikke nødvendigvis præcis det/de fed du som køber modtager. Variationer af farve-intensitet kan forekomme og må anses for at være en del af charmen ved håndfarvet garn.
Garnet er håndfarvet af mig med syrefarver i min lille enmandsproduktion på Frederiksberg. Jeg har fokus på bæredygtighed igennem alle processer af farvningen og køber kun garn som er dyreetisk i orden. Garnet er nænsomt håndvasket med allergi-venlig uldsæbe efter farvning og burde ikke smitte af. Det anbefales dog alligevel at vaske dit strik sjældent og i køligt vand – så holder både farver og fibre længere.