En variation over det lækre cashmere/merino strømpegarn. Dette garn er “High twist) hvilket betyder at det er hårdt eller stramp spundet. Dette giver garnet lidt mere tyngde og holdbarhed og derfor er det særligt velegnet til beklædning der skal kunne tåle lidt slitage. Det er blødt som flødeskum og har den smukkeste hvide bundfarve der giver et klart of fint farvespil. Det er en luksus at have på fødderne, men det er også velegnet til andet beklædning. Det kan være både babytøj, sweatre og accesories.
Feddene er farvet i små “micro-batches” af fire. De viste fed på billedet er repræsentative for farvningen, men er ikke nødvendigvis det/de fed du som køber modtager. Variationer af farve-intensitet kan forekomme og må anses for at være en del af charmen ved håndfarvet garn.
Garnet er håndfarvet af mig med syrefarver i min lille enmandsproduktion på Frederiksberg. Jeg har fokus på bæredygtighed igennem alle processer af farvningen og køber kun garn som er dyreetisk i orden. Garnet er nænsomt håndvasket med allergi-venlig uldsæbe efter farvning og burde ikke smitte af. Det anbefales dog alligevel at vaske dit strik sjældent og i køligt vand – så holder både farver og fibre længere.