OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL & SVAR

Håndfarvet garn

Hvor er farven?

Du vil sikkert opleve, at den farve du har forelsket dig i, ikke er til at finde i webshoppen. Det er fordi jeg er en lille enmandsvirksomhed som farver garnet i meget små portioner. Meget ofte bliver garnet udsolgt samme dag som det bliver sat til salg. Men bare rolig, der kommer sikkert snart mere, eller måske en anden farve du synes lige så godt om. Følg med i mit arbejde på min Instagram profil, så har du altid styr på hvilke farver der er på vej, og hvornår den næste shop update er klar.

Hvorfor skal jeg skifte imellem to forskellige fed når jeg strikker?

Det er et vilkår når du strikker med håndfarvet garn, at ikke to fed er ens. Det ene fed kan have lidt flere/større/mørkere speckles end det næste, eller det ene fed kan have lidt længere/mørkere/kortere/lysere farveforløb end det andet. Men selv om de fleste af os er enige om, at det er en del af charmen ved håndfarvet garn, så er vi også mange der helst ikke vil have et ærme med få speckles og et ærme med mange. Vi vil gerne have et ensartet udtryk over hele arbejdet, eller i hvert fald meget glidende overgange. 

Hvad er pooling?

Pooling er når du strikker med håndfarvet garn og de forskellige farveskift i garnet danner et mønster. Dette kan variere i tydelighed efter hvor kontrastfyldt et garn du strikker med, men når du først har fået øje på det, kan det være virkelig svært at ignorere. Jeg har med tiden udviklet forskellige farvepåføringsteknikker som minimerer risikoen for pooling. Men jeg strikker alligevel langt de fleste af mine projekter med skift mellem to nøgler, for at minimere det yderligere.

Pooling opstår fordi garnet er farvet i fed hvor der derfor vil være nogenlunde den samme afstand mellem en bestemt farve omgang efter omgang. Der er en vis matematisk logik i det som er svært for mig at formulere på skrift, men spørg mig endelig om det hvis vi mødes ude i virkeligheden.

Smitter håndfarvet garn af?

Mange af mine farvninger består af forholdsvist lyse toner. Det er mest fordi det er den slags farver jeg selv bedst kan lide, men det er en kæmpe positiv sideeffekt at jeg undgår at belaste miljøet med overskudsfarve i mit skyllevand. Der ud over er alle mine garner er nænsomt håndvasket med allergivenlig uldsæbe efter endt farvning.

Dog kan det alligevel ske, at der kan gemme sig ”lommer” af overskudsfarve i et fed garn. Særligt med mørke farver og med speckles skal du være forsigtig. Hvis du f.eks skal strikke en stribet cardigan, vil jeg anbefale at du laver en stribet strikkeprøve og vasker den inden du går i gang med dit projekt.

Hvad er det dér med Fingering og DK?

Fingering og DK er britiske benævnelser for garn der beskriver meter/vægt ratio. Det fortæller os altså noget om hvor tykt garnet er. Du kan blive klogere på de forskellige kategorier i skemaet herunder.

Når jeg foretrækker at bruge de britiske termer for garnets tykkelse fremfor en anbefalet pindestørrelse eller strikkefasthed, er det fordi et enkelt garn kan mange forskellige ting. Hvis vi skulle beskrive et standard silkemohair garn kun udfra pindestørrelse eller strikkefasthed, ville det jo slet ikke fortælle os om alle de ting det garn faktisk kan.

Når vi beskriver et garn ud fra hvor mange meter det løber på 100 gram, får vi som strikkere en vigtig viden ifht at omregne om det garn vi har forelsket os i, kan bruges til den opskrift vi har forelsket os i.

Kigger vi f.eks på et garn der løber 400m/100g, (fingering weight) og som er spundet nogenlunde klassisk (dvs ikke børstet, blow yarn eller chainette) så kan vi med en vis sikkerhed antage, at det kan erstatte et garn i en opskrift der løber 210m/50g. Der er en lille forskel, men vi er tæt nok på til at man kan ramme strikkefastheden. Har vi en opskrift hvor originalgarnet løber 100m/50g, kan vi ligge vores 400m/100g garn dobbelt og opnå strikkefastheden. Der skal altid bare laves et lille regnestykke for at sikre at man får købt garn nok til projektet. Det er det samlede antal meter garn vi skal have fat i. Så hvis opskriften siger 5 nøgler af førnævnte 210m/50g garn, så skal du bruge (210×5)1050 meter garn. Omregnet til vores 400m/100g garn giver det altså (1050/400) 2,6 fed garn. Hvis du har brug for hjælp til at udregne garnforbrug til en specifik opskrift, er du velkommen til at maile til mig på Sabina@siestoefibres.dk eller send mig en DM på Instagram. Men gør det i god tid, så du er klar når shop updaten går live.

Hvor tit kommer der nyt garn på shoppen?